Dansk øl når det er bedst

Denne uges anmeldelse kommer til at handle om øl, mere specifikt dansk øl. Her anmelder vi bogen “Det danske øl” Denne bog er skrevet af Henrik Bøegh og er en spændende og lærerig bog om dansk øl.

Det er en bog, som er ideel til øl-elskeren som sætter pris på de gode danske fadøl men som også elsker en god special øl. I bogen “Det danske øl” præsenteres alle de danske bryggerier og deres øl.

Danmark har de seneste år været igennem en øl revolution. For 10 år siden var der små 15 bryggerier i landet og de producerede alle sammen øl, der mindede meget om hinanden og ærlig talt ikke var særlig spændende.

Men i dag er der over 100 forskellige bryggerier – både store og små. De producere alle nogle spændende og varierende typer øl og alle disse er præsenteret i denne bog. Her er både noget til dem, som bare skal have slukket tørsten men også til dem, som er på jagt efter en helt speciel øl.

Der er over 1000 anmeldelser af øl i bogen og den fortæller hvilke øl der er gode og hvilke, der ikke er.  Disse mange anmeldelser er perfekte når man er på jagt efter en god øl til en speciel anledning.

Det er helt klart en bog vi her på siden kan give varme anmeldelser.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *