Aktiv sommer med netbøger?

shutterstock_109996646

Stilsiddende arbejde, en hang til sukker- og fedtholdige varer og en god levestandard har givet den vestlige civilisation problemer med fysikken. Vi bliver i stigende grad overvægtige, vi får ikke bevæget os nok og det bringer problemer på bane, vi ikke tidligere har kendt.

Hvis du er en af de mange tusinder, der har sat dig for at gøre noget ved den sag og komme i form denne sommer, kan du få hjælp fra en overraskende side: e-bøger behøver faktisk ikke være en størrelse for inaktive læseheste, de kan også være noget for dig, der gerne vil have mere bevægelse ind i din hverdag.

 

Træning, motivation og inspiration

Hvis du er nybegynder indenfor træning, vil du få brug for mere end bare at springe ud i et intensivt træningsprogram, der skal give dig flad mave og den perfekte krop på få uger, du får brug for langvarig motivation og inspiration for at lykkedes med den omlægning af livsstil, der virkeligt vil hjælpe dig til en mere aktiv hverdag. Her kan det være en god ide at tage udgangspunkt i dine eksisterende interesser.

Du har nok allerede regnet den ud – det er her e-bøgerne kommer ind i billedet. Ikke alene findes der flere e-bøger om emnet træning, der findes e-bøger i højtlæsningsformat om alt mellem himmel og jord. Du kan med andre ord træne og lytte til alverdens spændende e-bøger, der bliver læst højt for dig, mens du sveder og kæmper med at forbedre formen. På den måde går træningen hurtigere og lettere – og du behøver ikke lægge dine kære bøger på hylden for at få en sundere og mere aktiv livsstil.

Særligt løbetræning eller andre former for træning, der ikke kræver den store tankevirksomhed, men som tager tid og kræver, at du bliver ved, egner sig godt til en kombi med e-bøger.

 

Træn året rundt og hør dine favorit bøger samtidigt

Hvis du vil forbedre dine chancer for, at du får trænet året rundt – og at dine tiltag ikke kun bliver døgnfluer i sommervarmen, kan du investere i et løbebånd eller en crosstrainer som du kan have hjemme. Du finder masser af forskelligt hjemmeudstyr online, for eksempel har kettler fra Nordic Fitness flere forskellige crosstrainers, stepmaskiner og løbebånd, der er særligt designet til hjemmebrug. Vælg den maskine, der passer til din foretrukne træningsform og sørg for, at den kommer til at stå et sted, hvor den er nem at komme til, så du hurtigt kan komme i gang med dine ugentlige træningsprogrammer og dermed få indarbejdet nogle nye sunde vaner.

Fidusen er naturligvis, at du med hjemmeudstyr, der er lettilgængeligt, ikke har nogen undskyldninger for at slække på træningen: du kan træne i al slags vejr og på alle tidspunkter af døgnet, det koster dig kun et engangsbeløb for maskinen og din egen tid og vilje at få det til at fungere. Og så er det bare at downloade en spændende ny roman eller krimi til ipoden og se at komme i sving.

 

Vælg e-bøger, der giver et adrenalinkick

Det kommer naturligvis an på dit temperament og dine præferencer, men det er ofte en god ide at finde nogle spændende bøger med relativt korte kapitler og en spændingskurve, der vil frem i verden, når du skal finde gode e-bøger til din træning. Du vil automatisk have nemmere ved at fokusere din opmærksomhed på en historie, der er præget af en vis action og som ikke viger tilbage for at benytte cliff hangers og lignende som virkemidler. Poesi og mere dybsindig prosa vil som regel egne sig bedre til god gammeldags læsning i sofaen eller en behagelig stol.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *